menu

Verdens bedste Nikolaj

Billetpris 275 kr. inkl. kaffe og kage

Vi har fået verdens bedste ide. Bjert-Hallen og Bjert/Stenderup Husholdningsforening har inviteret verdens bedste Nikolaj til Bjert-Hallen den 15. november fra 19-21.

Billetsalg

Hvad enten du er håndboldfreak, leder i dit arbejdsliv eller fritiden – eller bare elsker gode anekdoter, så køb en billet til Nikolajs foredrag. Den koster 275 og er inklusiv kaffe og kage – naturligvis lavet af verdens bedste ”Bjert/Stenderup Husholdningsforening”

Du køber din billet ved at overføre penge til MobilePay 43094. Skriv din mailadresse i kommentarfeltet, og du får efterfølgende din/dine billetter tilsendt pr. mail.

Hvis du ikke har MobilePay eller andre spørgsmål til billetsalg, så kontakt Jette Sarnov, tlf. 53 55 64 88 eller mail: sarnov@outlook.dk

Om foredraget

Gennem hele sin barndom og opvækst har han hørt om det danske VM-sølv i 1967, men nåede ikke selv i nærheden af VM-medaljer i den aktive karriere, han måtte indstille på grund af skader. Siden gik han trænervejen, og så lykkedes alt for Nikolaj Jacobsen, der har indskrevet sig på de allerforreste sider i dansk og international håndboldhistorie med foreløbig to gange VM-guld og en OL-sølvmedalje på cv’et.

I sit foredrag fortæller han også om de tricks, han bruger for at få sine spillere til at yde mere og bedre, end de selv troede var muligt. Og med masser af underholdende anekdoter forklarer han, hvordan han flere gange har taget hårde opgør med det eksisterende, fordi der altid er andre veje at gå end de konventionelle. Og det er derfor, at han er ’Verdens Bedste Nikolaj!’

Foredraget foregår i samtale med sportsjournalist og forfatter Peter Sloth.

Nikolaj er klar i Bjert-Hallen 15. november, hvor han vil fortælle om sin tid som spiller og træner.